Af Jacob Gormsen

Stilhed først og fremmest – balance og ro dernæst.

Det stemningsfyldte motiv er tilsyneladende ret banalt: en grå strand med en lys båd trukket op på land med noget blåt grus og grønne totter marehalm ved siden af og på horisonten lavt land langt ude – og lidt nærmere lysende, skovklædte klinter og oven over en høj blågrå himmel med lette skystrejf.

Der er egentlig ikke noget i billedet, som skal forstås eller forklares. Det lever sit eget liv og er det, det nu engang er.

Enkelt og ligetil beskrevetsådan som det er set på en realistisk, usentimental måde. Værs’go – glæd dig bare over det! Og mere behøves ikke!

Lars Swanes store styrke som billedkunstner er, at han altid peger på det enkle, som man blot skal lukke øjnene op for at se, men man skal lukke øjnene op, og netop det kan Lars Swane få os til, som få andre kunstnere – og dermed åbner han for dybere og inderligere følelsesmæssige oplevelser. Men hans billeder er mere end det. De er også komposition, bevægelse og farver.

Dette billede er delt op i strand, hav, horisont og himmel, ligesom det er fyldt med vandrette linier, som brydes af ganske enkle lodrette (bådens stævnmarehalmen). Stranden har rette linjer (motivets kant) på de tre sider – og så en meget smuk uregelmæssig linie, hvor den møder vandet. Denne linje hænger harmonisk sammen med bådens mere faste regelmæssigt buede linier, som igen spiller ud mod den skarpe, bølgende marehalm.

Havet har også vandrette linier i et utroligt varieret spil, hvor også de svage bølgers hvide toppe indgår i en levendemen alligevel statisk bevægelse. Horisontens vandrette linje er også i sin levende enkelhed yderst forskellig fra venstre mod højre. Himlen ligner havet blot lysere og lettere, men med det samme linjespil. Tyngden ligger nederst, letheden øverst. Hertil bidrager også farverne. Det gråbrune sand, med blåt grus, grønne planter, og hvor den grønne farve går igen i bådens ræling og stævn og gentager sig på horisontlinjen.

Den grønne farve er en vigtig del af kompositionen, sat over for den blå i grus, hav og himmel. På den baggrund virker det røde Y i bådens stævn overraskende og stærkt. Den røde farve får sit eget helt selvstændige liv og samler billedets nedadgående tyngde. I det hele taget er det et billede fyldt med nuancer og variationer, og det vil i virkeligheden sige liv.

Det er et motiv helt i balance med sig selv, og som rummer en andægtig stilhed. Og så er det ganske enkelt: smukt!