Af Jakob Gormsen
Det første der slår en, når man ser Vasconcellos' litografi er farverne, der er i gule og brune nuancer iblandet gråt – hvor det hvide papir får lov til at spille med i raffinerede lysvirkninger. Det giver billedet en hektisk udstråling. Hertil bidrager også de mange varierede firkanter i dør, vægge, paneler, bøger, billeder, papir osv. Og ikke mindst de mange vandrette linjer sat op mod lodrette.
Selv om kompositionen kan virke noget stram og tung, er den i virkeligheden meget levende og raffineret med en stor variation i former og flader og med et indbyrdes samspil og modspil.
Selve motivet er et dagbogsnotat, som det fremgår af mappen på gulvet.
Kunstnerens erindring om en hyggelig eftermiddag med et par glas vin og en øm scene, hvor både livets barske vilkår (regningerne gennem brevsprækken) og det krævende arbejde glemmes.
Det er et virkelig godt og flot billede, utroligt levende i sine meget faste linjer sat op mod tings og menneskers former.
Det er et litografi som helt af sig selv vil tiltrække sig opmærksomhed, og som blikket vil vende tilbage til, hvis det hænger på en væg. Det tvinger helt af sig selv beskueren til at tage stilling, også til billedets kunstneriske kvaliteter, der er ubestridelige.