Af Jakob Gormsen

Dette todelte linoleumstryk i stor størrelse er hårdt skåret med kraftige linjer i sorte flader og med en bred sort ramme udenom.

Indholdet beskriver, hvad der er gået tabt. Det stille liv fyldt med umiddelbar glæde ved arbejdet, med tid for tanken og til at være sammen med dyr – være i og med naturen, dyrke jorden – berede den til sæden. I stedet er kommet tunge larmende maskiner, knusende alt levende undervejs. Teknik lagt i rør skjulende de processer som finder sted. Datamattal og fremmede ord der ikke rummer tungetalens befrielse. Og her er så mennesket placeret: – Kvinden fra ugebladene og reklamerne – som objekt. Uden at kunne skjule sin frygt og nøgenhed, dyrkende sig selv, kredsende om sig selv – men beluret så intenst af os passive, at hun træder ud af rammen, nærmer sig os: – Kom skal du se. Men i ansigtstrækkene står sviget, skuffelsen, resignationen tydeligt skrevet.

Det er et hårdt og ubarmhjertigt tryk om menneskets vilkår i et teknisk samfund, hverdagsrealisme ikke til at tage fejl af.