Kvinde & kat, fisk & frugt  

Af Jakob Gormsen

Et par alvorlige og stærkt symbolske billeder i deres farve- og formrigdom – fyldt med lidenskab og drift, men også med humor.

I begge Karen Kjær Laursens litografier er det centrale motiver liggende, høj og slank kvinde i en lidt akavet, måske indbydende stilling.

I det ene i et lodret format er hun placeret henslængt på et brunt bord i en nedringet kjole støttende på kanten med den højre hånd og med benene ud over kanten. Under bordet ses en grøn spættet kat med et listigt blik. På en piedestal bag hende står en grøn kurv med stærkt gule citroner.

I det andet i et vandret format ligger hun i sin nedringede, blågrønne, prikkede kjole på et brunt mønstret flisegulv med grønne rhombefigurer. Venstre hånd hviler på venstre lår, og benene er trukket op under kjolen. Her ligger en kæmpestor, rød, kælen kat oven på hendes krop.

I begge billeder er baggrunden et mønstret tapet med lodrette linier. Det samme gælder gulvet i begge billeder. Og hvad så? Et er billedernes kraftige, tyktflydende og krasse farver og den agressive, udfordrende komposition holdt sammen af markante brede sorte tuschstreger af uens tykkelse og ikke særlig omhyggeligt trukket op, men lagt på med voldsomme bevægelser og kraftige rytmer, som gentager sig i alle billedets elementer: Kvinde, frugt, fisk og kat.

Et andet er billedets udstråling! Budskab om man vil.

I begge billeder ligger kvinden helt stille, så rytmerne kommer andetsteds fra, og alligevel stråler de ud fra sanseligheden i hendes krops udtryk og holdning, de kraftigt røde læber og ikke mindst gennem kvindens blik. Hun ser ikke på os, men forbi på noget fjernt, hvor også hendes tanker og følelser er. Motivet er fyldt med en stærk følelsesfyldt erotisk stemning og drift og er yderst symbolladet. De tomme skåle beskriver den tomhed, som kan føles selv i det stærkeste kærlighedsforhold – eller måske den som findes i den erotik, som ikke har genklang i fællesskab og kærlighed. En væren sig selv nok, men som også bærer dødens tomhed og intethed i sig – og af kunstneren udleveres til smilet.