Af Eric Kaare
Johny Wilslev holder af former og rytme, noget der turde fremstå med al ønskelig tydelighed i hans litografi til Kunstklubben.
"Maskebal" er den titel Wilslev har givet sit værk. Ballet fornemmer man i de stærke klare og glade farver, og ballet bliver ydermere underbygget gennem de slyngede rytmiske former. Former der vikler sig ind og ud mellem hinanden. Den ene figur går i forbindelse med den anden, som ved ballets dansende.
Et bal er jo altid lidt kunstigt, alle er som regel forklædte, nyt tøj, stive flipper der skarver, sko der knirker. Damer med ekstra former og sminke der dølger og glatter ud. Det hele bliver fulgt op af konversation med ord og meninger, der smigrer og forfører. Alt er godt og rigtigt — men det hele er forkert. For ved alle baller må masken falde kl. 12.
Det åbenbares, hvem der har forført hvem, og hvis ord der virkelig var rigtige, der var mente og ikke bare pynteglasur.
– Og sådan ligner maskebal også politik.