Af Jakob Gormsen

Ib Spang Olsen er ikke helt ung længere. Desværre! Alligevel har han ikke glemt, hvad det er at være barn.

Og hvilke billedmæssige glæder og oplevelser har han ikke i tidens løb givet børn, når han har fortalt for dem uden ord, men i streger, former og farver – fyldt med frodig livsglæde og underfundig humor og tankevækkende dybder.

I billedkunst for børn hører Ib Spang Olsen til i verdenskunsten, hverken mere eller mindre – tro mig på mit ord!

Kunstklubbens litografi på oliekridtets grund er både et stemningsbillede ud fra en selvoplevet barndomserindring og en H.C. Andersensk fortælling om et uforglemmeligt lykkeligt øjeblik en aften, hvor skumringen med al dens fortryllelse kom krybende i form af lange og dybe skygger, som godt kunne virke en smule truende og pågående i deres forvredne former.

Billedfortællingens baggrund er et frodigt havnemiljø, fra dengang et skib var en damper med et eksotisk klingende navn og med duft af fjerne lande og højt oppe en stor skorsten med sære tegn og en kran med en kæmpe krog og net til at hive lasten op i og afsløre hemmeligheder som søde solfyldte frugter.

Det var også dengang, at en lastbil havde former og farver, og folk var flinke og kunne give et par nysgerrige eller tjenestevillige drenge en mundsmag i form af en favnfuld frugter, som de kunne tage med hjem og glæde hele familien med.

Det var dengang, man kunne se og sanse, hvad skibene kom med: Tømmer og lukkede kasser lå frit fremme på kajen.

Men litografiet er meget mere end det. Det er også et stykke billedkunst af høj kvalitet – til at gå på opdagelse i ud fra billedrnæssige effekter.

Her skal blot gøres opmærksom på nogle af detaljerne: Læg mærke til rytmen i koøjernes placering, som modsvares af rytmen i lastbilens hjul og fortsættes i de runde appelsiner i drengenes favn. De runde formers rytme findes også i kuglen på trossen og træstammernes endestykker. Læg mærke til trapperne – fra skibets lejder med det bugtede tov, til trappen op i lagerbygningen, stigerne op til kranen og selve kranens fletværk – sammen med kassernes firkanter og lastbilens vindue, som igen korresponderer med kommandobroens vinduesfirkanter. Det er blot noget af formrigdommens rytmespil. Eller personernes og pullerternes placering i forhold til hinanden.

Den måde det gøres på, er billedets kvalitet.

Der er meget mere endnu – følg f.eks. de vandrette og lodrette linjer og mærk, hvad der så sker!

Det er billedets indre liv, dets åndedræt, du sporer, og som gemmer en oplevelse.

Og så er der alle farvetonerne, som holder billedet sammen som billede! F. eks. ligger aftenrødens skær også i skibssidens sorte metal og i træstammerne. Mod det mørke og en smule truende står det blågrønne og det gulgrønne oliekridt med de andre farver trykket i som et poetisk forløsende udtryk – skabende netop det drømmeagtige lidt uvirkelige, som knytter sig til enhver lykkelig barndomsopleveise.

Et herligt billede i sin farvefylde, i sit linjespil og ikke mindst i dets formrigdom!

Og her har du foruden et billede til dig selv også et til dine børn eller børnebørn. Det er et af den slags billeder, som kan åbne og vise vejen til billedglæde og kunstforståelse for alle. Intet mindre!