Af Jakob Gormsen 

Linoleumssnit er egentlig fire billeder skåret ud i den samme plade, hvis revner og huller giver trykkets baggrund et særegent liv som en kontrast til den hårdtskårne serie med temaer fra dagligdagen alle i uregelmæssig rammer, så de virker som en slags løse notater sat op på en mørk væg. Notater om mennesker i bestemte situationer, men i forbindelse med noget som spærrer, baster og binder. Gitre, glas, vægge. Barnet i kravlegården, folk i supermarkedet, foran telefonboksen – selv de, der færdes frit på fortovet bærer mærker af gitterværket. Alle er låst fast og inde i en bestemt-verden.

Den lysende figur i de tre af notaterne består udelukkende af regelrette firkanter, og hun bliver »levende« kontrast til de mange umage firkanter; som omgiver os i form af glasruder, skilte, fliser, osv.

I en verden af firkanter ender det med, at man selv bliver firkantet. Men dette tryk fortæller også noget om menneskers livsvilkår – og vi fornemmer, at det er påtrængende for Hakon Lund Jensen at få det sagt – i et samfund, som gør mennesker fremmed selv i deres nærmeste omgivelser ved at sætte dem i bås, bag tremmer, lige fra de begynder at kunne kravle.

Derved bliver billedet i sin helhed også til menneskets drøm om frihed og selvstændighed.