Af Jakob Gormsen
Ordet naiv må ikke her opfattes negativt, men positivt. Som en slags letforståelig enkelhed. En letfattelig udvælgelse af motiver, ofte genkendelige om end set fra en usædvanlig synsvinkel, men således at det åbner op for noget overraskende nyt.
Kort og godt: Bjarke Regn Svendsen laver billeder, som ligner!
Men beskueren skal ikke lade sig narre. Det hele er slet ikke så enkelt, som det ser ud til. De enkelte naturalistiske elementer bruges alene til at lave et billede af – linjer, former, farver.
Det gælder også dette serigrafi.
Motivet er en skibsside med rust- og lyspletter af hvid maling. Her hænger en rustrød ankerkætting, mens en krans mørke skygger danner sære uregelmæssige former og en stump af et firkantet vindue holder formerne fast. Det er motivet i al sin enkelhed!
Men billedet er også noget helt andet. En udstråling af farver – et møde med former. Rytmer og såmænd også stemninger. Og det er dette billede fyldt med. Først og fremmest en udstråling af blåt – en lys blå bag det hele som en stjernehimmel og en mørkere blå nærmest, og foran den igen springer kædens rustrøde pletter frem, så ankerkættingen ligger længst fremme og danner voldsomme rytmer og indbyrdes tætte slyngninger. Kædens enkelte led ligger mod hinanden som kærtegn. Nærheden understreges af de blå farvers fjernhed med de rustrøde og hvide pletter og prikker som aktiverende elementer. De gør, at øjet ikke kan holdes fast, men flakker omkring efter usynlige linjer for hele tiden at vende tilbage, enten til firkanten nederst til venstre eller formerne øverst til højre – for så igen at vandre ud ad de mørke blå stier til det uendelige lyseblå.
Billedet bliver levende. Ja, det lever sit eget intense alt andet end stille liv, som ellers er det første indtryk. Og billedet er alt andet end naivt – og alt andet end naturalistisk og alt andet end realistisk.
Det bliver til lyseblå og rustrød poesi, og vel at mærke poesi, som fortæller om livet. Hvor meget smukt, der gemmer sig i de nære oversete ting – af former og farver og linjer. Men samtidig er det et meget dristigt billede i sin komposition og netop i dette at kunne fastholde et motiv i en så løs komposition viser, at kunstneren er alt andet end naiv, idet der ligger dybe tankeprocesser bag et sådant billede – og en yderst disciplineret og sikker anvendelse af farverne i hele den tekniske proces.
Det er et meget stærkt billede – lysfyldt som morgenen til marven!
Uden at jeg kan definere det nærmere – er der noget meget dansk i billedet – en ydmyghed i anvendelse af farverne og papirets hvidhed, en stilhed som bare er der – og som blot øges af havbruset eller af vinden i træets krone. Men først og fremmest er det et dejligt billede, intet andet!