Rytme, bevægelse
og stærke farver

Af Tom Reher

– Jeg tilstræber at lave noget, man kan glæde sig over. Som kokkene siger: Man skal have en oplevelse. Sådan har jeg det også med mine malerier. Man skal have en oplevelse ved dem. 

Sådan beskriver Christine Scherfig sin kunst – med denne tilføjelse:

– Der skal være lidt rytme og bevægelse i billederne og stærke farver. Uden at det bliver vildt og vanvittigt. Jeg kan godt lide, det er lidt voldsomt, og kan der anes en vis humor i maleriet, gør det bestemt ikke noget. Meningen med et maleri må være, at det skal kunne glæde nogle mennesker. Og jeg synes det er skæggest, hvis der er noget genkendeligt i billedet.

I disse tider mener hun, der er endnu mere brug for kunst, der kan "vederkvæge øjet".
– Der er ikke tale om en flugt fra virkeligheden. Men jeg synes f.eks. ikke, at billedkunst egner sig særlig godt til propaganda. Til den slags er ordet meget bedre. Og har man et billede hængende i spisestuen, skulle det da gerne være en glæde at se på det.

Christine Scherfig har det ikke godt med at skulle vende vrangen ud på sig selv og fortælle vidt og bredt om sin kunst.
– Hvilken interesse har det for publikum, at jeg synes, det kan være en sej kamp at male, det synes jeg ofte, det er. Men publikum skal da se på billederne og ikke tænke på, hvordan de er blevet til.

Fra det stråtækte, hvidkalkede hus skråner en stor græsplæne ned mod mosen, der også hører med til grunden. Bag huset har Christine Scherfig køkkenhave og lige uden for vinduet til værkstedet, hvor hun arbejder, står hyldebærbusken med sine sort-violette bær i klaser. Den hyldebusk, der med sine stærkt duftende blade, er motivet for Kunstklub-litografiet.

Inde i værkstedet har Christine Scherfig malerier hængende og stående. Og her har hun lavet en lille opstilling af æbler, et af de motiver, hun arbejder meget med. Men – som hun selv gør opmærksom på – er det ikke svært for hende at finde motiver i naturen, som hun godt kan lide at beskæftige sig med.

Nedenfor græsplænen ligger mosen og ca. én kilometer vild natur, urskov, som hun bare kan gå ned at tage for sig af.

– Som naturalistisk maler er det rart at have naturen så tæt på og sjovt at følge skiftet i årstider og lys. Ofte skal man arbejde meget hurtigt for at følge med. Men jeg er meget afhængig af at have et forbillede, det er en stor hjælp for mig at kunne se på motivet, medens jeg maler. Det giver også en større friskhed end at arbejde udfra skitser, synes jeg, siger Christine Scherfig.

Kunstklubben kan bekræfte det efter besøg i hendes værksted, hvor malerier af de majestætiske birkestammer udenfor huset hænger og står side om side med stilleben-motiver af æbler og pærer.