Thomas Kruse, 152

kr. 600,00

Linoleumssnit
Trykt i 3 farver i 540 nummerede og signerede eksemplarer
Papirformat 43,8 x 55 cm
Trykformat: 31,5 x 41,5

Kategorier: , Varenummer (SKU): 152

Af Eric Kaare 

Byen er en samling huse, en samling mennesker. Den er en koncentration af liv og ramme om manges hele levneds-forløb.

Byen er det hele, god og ond, varm og kold, intim og afvisende men byen er mest by, der hvor hjertet endnu ikke er fortrængt af profitable stablekasser i beton. Her i disse smågader har folk indrettet sig, har afhjulpet ikke helt tidssvarende lejligheder på deres måde og efter deres behov, kender de handlende, værtshusene, gadens originaler og er på hilsefod med hinanden. Er trygge ved kvarteret.

Det er denne tryghed, denne nærhed, der går af fløjten i de moderne silokvarterer. Det er lidt af skæbnens ironi, at mange, der på en eller anden måde profiterer af disse rentable boligbyggerier, siden hen køber de gamle bykerne-huse op og restaurerer dem til noget ny-fint og kostbart. Man kommer uvilkårligt til at tænke på den gamle vittighedstegning af skyskraberen med arkitektens lille stråtækte bondehus på toppen.

Det var meget på en gang, men det er Thomas Kruses bybillede også.

Det er det hele. Og man kan engageres i det på mange niveauer. Billedet kan ses som et debatoplæg i forbindelse med byens rolleskift. Jeg personligt er "faldet over" den person, der følger det visirbeklædte angreb i billedets venstre side. Er han den grimme anonyme profitjæger eller er han den offentlige ansatte byplanlægger? Jeg mener, det er jo nogen gange svært at se forskel.

Billedet kan opleves som et digt om bylivet.