» - i deres kamp om at være den, der altid kunne se horisonten, havde Sort- og Gråfjeld efterhånden viklet sig så meget ind i hinanden, at det kunne være meget svært at se, hvad der hørte til hvem. Og nu da ingen ville være den, der slap sit favntag først, blev de liggende i århundreder.
Efterhånden som tiden gik, blev fjeldene befolket af de små opretstående væsener, der kalder sig mennesker og hvis levetid er så usselt lille i forhold til fjeldene, at de kun har tid til sig selv og slet ikke til Sort- og Gråfjelds horisontkamp.«
Som en løs side fra en eventyrbog er dette tryk af færingen Ole Vang Hansens. Det er en kunstner med rod i den nordiske mytologi, en kunstner der "driller" ved kun at give en lille del af historien, og som kender sine grafiske virkemidler til bunds.