Lars Swane, 221

DKK 800,00

Litografi trykt i 8 farver
i 680 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 58 x 47 cm
Trykformat: 44 x 36 cm

Kategorier: , SKU: 221

 

Sindets ·landskaber

Der er mange, der falder for Lars Swanes billeder. De er enkle, næsten til det kliniske i deres søgen af motiver. Men mange genkender den stringente og rene nerve. Og føler det, som om det er et sted, de selv har været. På tidspunkter i deres liv, hvor det var dejligt - eller svært - at være til.

Der kan lægges masser af ting ind i billederne, netop fordi de rummer enkelheden og det simple motiv, som så mange af os oplever i det daglige, og måske ikke lægger mærke til.

Hverdagens og sindets landskaber er, hvad Lars Swanes billeder betyder for mange. Og kunstneren værdsatte den brugsværdi, hans billeder har hos mange modtagere.

Lars Swane modtog livet igennem stor anerkendelse. Ikke på grund af det komplekse eller det nyskabende. Stil og motiver lå temmelig fast. En buket tulipaner mod en skyet sommerdag. en potteplante mod en tidlig vintermorgen. En blomst - et vindue og et landskab.

- Jeg passer mit. Jeg synes, der er så meget skidt til. Derfor forsøger jeg at finde motiver med en slags glæde i, og derfor holder jeg mig til de motiver, jeg føler mig fængslet af, sagde Lars Swane i et interview med Kunstklubben i 1999, to år før sin død.

Han delte sine sidste år mellem kunstnerboligen i Bartholinsgade og atelieret i Nansensgade i København. Og befandt sig godt i hovedstaden.

- Der er et strøg af provins over stedet her. Og efter at have boet i mange år langt ude på landet i Nordjylland og i en lille by på Fyn, så er der noget rart og hjemligt over den stemning her.

Blandingen af provins og hovedstad må siges at have været passende for Lars Swane. Han blev født på Frederiksberg ind i en kunstnerfamilie. Forældrene Christine og Sigurd Swane er blandt de store, danske malere, ligesom onklen Johannes Larsen - på hvis museum Lars Swane sidst udstillede i 1993 - var. Men provinsen spillede også en stor rolle. Han boede blandt andet 24 år i Vendsyssel, hvor han og hustruen Åse drev hesteopdræt sideløbende med det kunstneriske virke - han med malerier og grafik, hun med vævearbejder.

Derefter fulgte en årrække i Bogense på Fyn, hvor ægteparret indrettede sig i en gammel købmandsgård med bolig, atelier og galleri.

Campingture ud i sommerlandet var i mange år nærmest livsnødvendige. Han og familien har kørt Europa tyndt, men i sine sidste år holdt han og hustruen sig til danske destinationer. Med Lars Swane bag rattet til han var over firs. 

Når man kan ramme landskabet så præcist, at iagttageren kan fornemme en tone i det - så rammes vi danskere klart af de landskaber, vi har oplevet igennem mange år. Og Lars Swane var en mand, der kendte sit Danmarkskort.

- Ved du hvad - jeg har altid været tilfreds med at være, hvor jeg er blevet sat. Og det betyder meget tror jeg, sagde han selv.

Af Jacob Gormsen

Stilhed først og fremmest - balance og ro dernæst.

Det stemningsfyldte motiv er tilsyneladende ret banalt: en grå strand med en lys båd trukket op på land med noget blåt grus og grønne totter marehalm ved siden af og på horisonten lavt land langt ude - og lidt nærmere lysende, skovklædte klinter og oven over en høj blågrå himmel med lette skystrejf. Der er egentlig ikke noget i billedet, som skal forstås eller forklares. Det lever sit eget liv og er det, det nu engang er. Enkelt og ligetil beskrevetsådan som det er set på en realistisk, usentimental måde. Værs'go - glæd dig bare over det! Og mere behøves ikke! Lars Swanes store styrke som billedkunstner er, at han altid peger på det enkle, som man blot skal lukke øjnene op for at se, men man skal lukke øjnene op, og netop det kan Lars Swane få os til, som få andre kunstnere - og dermed åbner han for dybere og inderligere følelsesmæssige oplevelser. Men hans billeder er mere end det. De er også komposition, bevægelse og farver. Dette billede er delt op i strand, hav, horisont og himmel, ligesom det er fyldt med vandrette linier, som brydes af ganske enkle lodrette (bådens stævnmarehalmen). Stranden har rette linjer (motivets kant) på de tre sider - og så en meget smuk uregelmæssig linie, hvor den møder vandet. Denne linje hænger harmonisk sammen med bådens mere faste regelmæssigt buede linier, som igen spiller ud mod den skarpe, bølgende marehalm. Havet har også vandrette linier i et utroligt varieret spil, hvor også de svage bølgers hvide toppe indgår i en levendemen alligevel statisk bevægelse. Horisontens vandrette linje er også i sin levende enkelhed yderst forskellig fra venstre mod højre. Himlen ligner havet blot lysere og lettere, men med det samme linjespil. Tyngden ligger nederst, letheden øverst. Hertil bidrager også farverne. Det gråbrune sand, med blåt grus, grønne planter, og hvor den grønne farve går igen i bådens ræling og stævn og gentager sig på horisontlinjen. Den grønne farve er en vigtig del af kompositionen, sat over for den blå i grus, hav og himmel. På den baggrund virker det røde Y i bådens stævn overraskende og stærkt. Den røde farve får sit eget helt selvstændige liv og samler billedets nedadgående tyngde. I det hele taget er det et billede fyldt med nuancer og variationer, og det vil i virkeligheden sige liv. Det er et motiv helt i balance med sig selv, og som rummer en andægtig stilhed. Og så er det ganske enkelt: smukt!