Lars Swane, 215

DKK 700,00

Litografi trykt i 8 farver
i 680 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 61,5 x 46,5 cm
Trykformat: 45 x 35 cm

Kategori: SKU: 215

 

Sindets ·landskaber

Der er mange, der falder for Lars Swanes billeder. De er enkle, næsten til det kliniske i deres søgen af motiver. Men mange genkender den stringente og rene nerve. Og føler det, som om det er et sted, de selv har været. På tidspunkter i deres liv, hvor det var dejligt - eller svært - at være til.

Der kan lægges masser af ting ind i billederne, netop fordi de rummer enkelheden og det simple motiv, som så mange af os oplever i det daglige, og måske ikke lægger mærke til.

Hverdagens og sindets landskaber er, hvad Lars Swanes billeder betyder for mange. Og kunstneren værdsatte den brugsværdi, hans billeder har hos mange modtagere.

Lars Swane modtog livet igennem stor anerkendelse. Ikke på grund af det komplekse eller det nyskabende. Stil og motiver lå temmelig fast. En buket tulipaner mod en skyet sommerdag. en potteplante mod en tidlig vintermorgen. En blomst - et vindue og et landskab.

- Jeg passer mit. Jeg synes, der er så meget skidt til. Derfor forsøger jeg at finde motiver med en slags glæde i, og derfor holder jeg mig til de motiver, jeg føler mig fængslet af, sagde Lars Swane i et interview med Kunstklubben i 1999, to år før sin død.

Han delte sine sidste år mellem kunstnerboligen i Bartholinsgade og atelieret i Nansensgade i København. Og befandt sig godt i hovedstaden.

- Der er et strøg af provins over stedet her. Og efter at have boet i mange år langt ude på landet i Nordjylland og i en lille by på Fyn, så er der noget rart og hjemligt over den stemning her.

Blandingen af provins og hovedstad må siges at have været passende for Lars Swane. Han blev født på Frederiksberg ind i en kunstnerfamilie. Forældrene Christine og Sigurd Swane er blandt de store, danske malere, ligesom onklen Johannes Larsen - på hvis museum Lars Swane sidst udstillede i 1993 - var. Men provinsen spillede også en stor rolle. Han boede blandt andet 24 år i Vendsyssel, hvor han og hustruen Åse drev hesteopdræt sideløbende med det kunstneriske virke - han med malerier og grafik, hun med vævearbejder.

Derefter fulgte en årrække i Bogense på Fyn, hvor ægteparret indrettede sig i en gammel købmandsgård med bolig, atelier og galleri.

Campingture ud i sommerlandet var i mange år nærmest livsnødvendige. Han og familien har kørt Europa tyndt, men i sine sidste år holdt han og hustruen sig til danske destinationer. Med Lars Swane bag rattet til han var over firs. 

Når man kan ramme landskabet så præcist, at iagttageren kan fornemme en tone i det - så rammes vi danskere klart af de landskaber, vi har oplevet igennem mange år. Og Lars Swane var en mand, der kendte sit Danmarkskort.

- Ved du hvad - jeg har altid været tilfreds med at være, hvor jeg er blevet sat. Og det betyder meget tror jeg, sagde han selv.

 

 

Af Jakob Gormsen 

Lars Swane kan arbejde helt utroligt med motivet en blomsterbuket i en vase i en vindueskarm, suppleret med en enkelt nøgtern genstand. Her en mindre, stribet blå vase. Dertil kommer den hvide vinduesramme med alle dens skyggevirkninger i et stærkt lys og så den vide udsigt over et dyrket landskab med havet i horisonten og over den en høj, lys blå himmel.

Der er stærke kontraster i farverne både i selve buketten, i landskabet, det hvide hav og ikke mindst himlen, som blomsterbukkettens farveeksplosion sammen med blade og stænglers lidt hidsige rytme prøver at bryde. Det samme gælder de firkantede marker udenfor sat op imod træbevoksningens rytme og samlet af hav og himmel.

Der er en helt utrolig variation og rigdom i formerne. Det
stramme, konstruerede og regelmæssige sat op mod det uregelmæssige, det tilfældige ja, det tilsyneladende lidt rodede. Det gælder ikke mindst, når farven følges.

Den blå og den grønne farve er de bærende. De gennemstrømmer billedet sammen med den hvide i en rolig, stille bevægelse, næsten som en å, der flyder dovent af sted. Hertil bidrager ikke mindst den blå vases placering til venstre for midteraksen, og hvor kunstneren helt bevidst lader den højre side stå tom, uden at motivet kommer ud af balance. Hvorfor? Jo, selve den højre vinduesramme er dobbelt så bred som den venstre. Det skaber balancen sammen med den tykke, blå inderside og selve karmens spejlinger i de grønne nuancer, som modsvares af alle de grønne nuancer udenfor vinduet.

Men billedet samler sig jo om buketten i centrum. Er det vilde blomster, eller er det en buket fra haven? Nogle ligner valmuer, studenternelliker, scabiosa, andre rosenknopper.

Men de er det ikke! Det er et bedrag. Blomsterne er opdigtede, frit opfundne eller konstrueret til formålet.

Men blomsterhovederne danner en livfuld rytme, der er meget bevidst ordnet fra kunstnerens hånd: de blå til venstre stiger langsomt og værdigt opad og udad, de røde samler sig til højre i en højst uregelmæssig rytme sammen med to runde gule lys, dertil kommer de to hvide klaser i midten og de lilla prikkede klaser nederst - og imellem dem nogle meget små røde glimt. Dertil kommer hele bladværkets rytme og stænglernes linjespil.

Billedet udtrykker gennem den spraglede buket, den bastante vinduesramme og det store åbne landskab udenfor en dyb længsel udefter - mod naturen: markerne, træerne, krattet - og helt ud til havets horisont og himlen. - Mod friheden!

Blomsterne er i al deres pragt klippet af. Ja, ikke engang det. De er tilsyneladende taget ind, ordnet i et mønster og sat i vand i et klart glas - og de står ikke med rødderne i den sorte nærende muld. Og har aldrig gjort det. De må nøjes med at se og ses ud mod herlighederne.

Den blå vase i al dens skønhed er ikke til megen hjælp, den rummer i sig tomheden og ensomheden og venter blot på den næste lille buket. Måske af kunstige plastikblomster?

På den måde er et levende og livligt billede blevet til et bittert alvorligt billede om frihed og tvang, om liv og død - om tomhed og fylde, om natur og kultur, om kunstens væsen og betydning og meget meget mere ...