Af Jakob Gormsen
Poesien skaber sindsstemninger og gør indtryk, der kan vække til eftertanke med ord og sammensætninger af ord - også så de kan bruges, når vi selv skal udtrykke følelser som glæde og sorg ...
Men det samme kan en billedkunstner gøre med linjer, former og farver. Også han kan tale til menneskesindets indre spiraler - så synsindtryk bliver til oplevelse, eftertanke, berigelse og glæde ... trøst måske også.
Sådan et billede har Emil Gregersen skabt med dette litografi.
Emil Gregersens litografi har som teknisk grundlag akvarellen og oliekridtet.
Det giver en yndefuld, lys lethed over billedets øverste to tredjedele og en mørkere tyngde over nederste tredjedel.
Den, der ser på billedet, kan selv vælge, hvad det skal forestille. Det kan være en bro (f.eks. Vejlefjord) eller det kan være en søjle af forskellig slags op mod et stort blåt hav med strømninger. Det kan også forestille andet. Men det er fuldstændig ligegyldigt, hvad det forestiller, for litografiet er først og fremmest et stemningsbillede - hvor billedets linjer og farvefladernes rytme sammen med farvens udstråling - skaber en lys, let og svævende stemning, som også musikken kan give. Og musik forestiller jo heller ikke noget!
Det første sanseindtryk er lodrette former/flader, tre mørke, hvor det lyse papir skinner igennem vandfarven, tre tættere lyse grønne flader, to hvide (papirets farve) og så tre blå, som har tæt forbindelse til den øverste store blå vandrette flade, der så igen spiller ud mod den nederste vandrette flade, der er langt mere grumset i kuløren, sort, gul, grå - oliekridt. Men hvor "søjlerne" samler sig i en vandret lige flade øverst, møder de på en uregelmæssig måde grunden, dog således at rytmen - både i det lodrette og det vandrette - bliver levende og harmonisk - alle indbyrdes afstande, alle forhold elementerne imellem er vel afstemte, ligesom farvernes indbyrdes spil er det. Det er et rytmisk meget stærkt billede! Men det er langt mere end det - for billedets indre liv opstår også ved balancen mellem elementerne indbyrdes og holdes blikket fast, fornemmes pludselig de forskellige planer som formerne svæver i - og den blå flade bliver til et endeløst hav. Til at levendegøre dette perspektiv bruges de hvide farver, de skaber dybde og spænding. Læg mærke til virkningen af den hvide vandrette pil lidt over billedets midte. Det er et stille billede fyldt med indre liv og spænding - og selv synes jeg smukt og livsbekræftende med en slags morgenlys over sig.
Hæng det op på en væg, lad det leve sit eget intense liv - og oplev, hvordan et billede ligesom alle andre kunstarter kan vække ens sanser og sætte beskueren i bestemte sindsstemninger.