Christine Scherfig, 193

DKK 600,00

Litografi trykt i 7 farver
i 650 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 47,5 x 60 cm
Trykformat: 35,5 x 48,5 cm

Vi har enkelte aluminiums-indrammede eksemplarer af dette litografi på lager – med passepartout. Hvis du ønsker dette, kan det fås for blot 150 kr. ekstra. Skriv det i kommentarfeltet.

Kategorier: , SKU: 193

Rytme, bevægelse
og stærke farver

Af Tom Reher

- Jeg tilstræber at lave noget, man kan glæde sig over. Som kokkene siger: Man skal have en oplevelse. Sådan har jeg det også med mine malerier. Man skal have en oplevelse ved dem. 

Sådan beskriver Christine Scherfig sin kunst - med denne tilføjelse:

- Der skal være lidt rytme og bevægelse i billederne og stærke farver. Uden at det bliver vildt og vanvittigt. Jeg kan godt lide, det er lidt voldsomt, og kan der anes en vis humor i maleriet, gør det bestemt ikke noget. Meningen med et maleri må være, at det skal kunne glæde nogle mennesker. Og jeg synes det er skæggest, hvis der er noget genkendeligt i billedet.

I disse tider mener hun, der er endnu mere brug for kunst, der kan "vederkvæge øjet".
- Der er ikke tale om en flugt fra virkeligheden. Men jeg synes f.eks. ikke, at billedkunst egner sig særlig godt til propaganda. Til den slags er ordet meget bedre. Og har man et billede hængende i spisestuen, skulle det da gerne være en glæde at se på det.

Christine Scherfig har det ikke godt med at skulle vende vrangen ud på sig selv og fortælle vidt og bredt om sin kunst.
- Hvilken interesse har det for publikum, at jeg synes, det kan være en sej kamp at male, det synes jeg ofte, det er. Men publikum skal da se på billederne og ikke tænke på, hvordan de er blevet til.

Fra det stråtækte, hvidkalkede hus skråner en stor græsplæne ned mod mosen, der også hører med til
grunden. Bag huset har Christine Scherfig køkkenhave og lige uden for vinduet til værkstedet, hvor hun arbejder, står hyldebærbusken med sine sort-violette bær i klaser. Den hyldebusk, der med sine stærkt duftende blade, er motivet for Kunstklub-litografiet.

Inde i værkstedet har Christine Scherfig malerier hængende og stående. Og her har hun lavet en lille opstilling af æbler, et af de motiver, hun arbejder meget med. Men - som hun selv gør opmærksom på - er det ikke svært for hende at finde motiver i naturen, som hun godt kan lide at beskæftige sig med.

Nedenfor græsplænen ligger mosen og ca. én kilometer vild natur, urskov, som hun bare kan gå ned at tage for sig af.

- Som naturalistisk maler er det rart at have naturen så tæt på og sjovt at følge skiftet i årstider og lys. Ofte skal man arbejde meget hurtigt for at følge med. Men jeg er meget afhængig af at have et forbillede, det er en stor hjælp for mig at kunne se på motivet, medens jeg maler. Det giver også en større friskhed end at arbejde udfra skitser, synes jeg, siger Christine Scherfig.

Kunstklubben kan bekræfte det efter besøg i hendes værksted, hvor malerier af de majestætiske birkestammer udenfor huset hænger og står side om side med stilleben-motiver af æbler og pærer.

Af Jakob Gormsen

Lette hvide hyldeblomster er som svale, blide hænder, der rækker opad mod en blå himmel, siger Johannes Jørgensen - og Oehlenschlæger lod Hakon Jarl få sit hvilested under en blomstrende hyld. Te af hyldeblomst er sundt!

Men en hyld med hyldebær bærer i sig en tyngde, som rækker nedad både i klaseform og i sin dybblå eller rettere sortblå farve - mod den brunsorte muld.

Det er blomsterne og senere bærrene i tætte klaser, man ser, mere end selve hyldetræet. Ja det er et ydmygt selvudslettende træ, som man let overser. Men det er et smukt træ både i form og i barkens farvespil i lyst gråt.

Christine Scherfig giver med sit litografi hylden den personlighed, identitet, som den fortjener. En meget almindelig forekommende busk i de fleste levende hegn, med en skønhed og et farvespil, som kun få planter har.

Hun afdækker med sit billede mangfoldigheden i farvespillet i efterårets hyldetræ. Og rytmen i den måde klaserne hænger på: tre i en gruppe og to grupper med to i et indbyrdes vederkvægende samspil. Som med en udstråling af en ro og stilhed.

Farverne er ikke blot dyb-blå. Klaserne er også røde med en gul efterårsagtig undertone, som gentager sig i de gule visne blade. Men det er en varm livsbekræftende gul - og ind i den er blandet en rest blå gemt fra sommerens himmel.

Giver klaserne ro og balance, så giver penselføringen i de visne blomster og blade billedet bevægelse - og det bliver så til et kontrastfyldt eller modsætningsfyldt motiv. Gult og rødt og lyst blåt overfor sort, dybblåt og brunt. Sluttede tætte klokkeagtige former overfor uregelmæssige blade sat sammen i voldsomme næsten zigzag-rytmer, der farer ud til alle sider og ind i billedet og ikke mindst ud mod beskueren.

Så bliver det pludselig til et voldsomt billede fyldt med saft og kraft, styrke og energi, udladninger som et tordenvejr.

Efterårets sidste kraftanstrengelse - før alt bliver til kulde og sne.

Men billedet siger, at det kan nås endnu. Alt er ikke tabt. Selvom blomsten og den lyse sommernat er borte - er frugten tilbage. Pluk mig - siger den! Eller den beder måske om at måtte blive til nye blufærdige hyldebuske og træer.

Og endelig - alle ved jo, at hyldebærsaft er meget, meget sundt - og hvad det kan hjælpe imod.

Er der noget smukkere end et efterårshegn med hyldebær gemt i?

Hvis du ser længe på Christine Scherfigs litografi - må du indrømme, at det er der ikke - og det kan hjælpe dig til at se skønheden i farver og former, som du ellers meget nemt overser. Og det er ikke så lidt!