Barry Lereng Wilmont, 179

DKK 700,00

Litografi trykt i 6 farver
i 650 nummerede
og signerede eksemplarer.

Papirformat: 46 x 64 cm
Trykformat: 43 x 55 cm

Vi har enkelte aluminiums-indrammede eksemplarer af dette litografi på lager – med passepartout. Hvis du ønsker et af dem, kan det fås for blot 150 kr. ekstra. Skriv det i kommentarfeltet.

 

Kategorier: , SKU: 179
Zia-folket og dets skabelsesberetning Af Michael Lykke Andersen Barry Lereng Wilmont er canadier, men med en grafisk og en kunstnerisk uddannnelse har han valgt Danmark - og især det indre København som bosted - selv om han ofte opholder sig i endog meget fremmede dele af verden. Trods det har man i Kunstklubben kunnet følge ham igennem mange år. Og set hvordan hans arbejde har udviklet sig voldsomt, selv om det altid har været myterne, der har været hans fundament. Rødderne til dette billede går både tilbage til 1987 og til 1991. Og Barry Lereng Wilmont mener selv, at han med de fortællinger, han har lagt bag billedet, nu er ved at nå vejen rundt. Han fortæller selv: - I 1987 var jeg i New Mexico for at finde frem til sandheden om Zia-indianernes skabelsesberetning. Jeg havde hørt om den her og der, men ville gerne selv danne mig et indtryk af sandheden. Zia-befolkningen (alt det med stammer er noget andre har tillagt indianerne, de betragter sig selv som lande og folk, fordi de har fælles sprog og fælles historie) er efterhånden reduceret til omkring 600-700, og en vil formentlig snart uddø. - Men jeg var så heldig, at man i den by jeg besøgte, kendte en gammel kvinde. Jeg fortalte hende, hvad jeg vidste. Hun skar en masse udenomsvrøvl væk, og tilbage var Zia-indianernes egentlige skabelsesberetning. - Det fantastiske er, at den rummer en forudsigelse: At solen en dag vil begynde at brænde som tusinde sole. Og det skete faktisk i 1944, da man i nærheden foretog verdens første atomprøveforsøg. Barry Lereng Wilmont lægger ikke selv andet end det umiddelbart synlige i legenderne. Han ønsker ikke at fortolke dem ind i nutiden eller at forsøge at belære. Hans ønske har altid været at få de gode historier og fortælle dem, samtidig med at han lod sine tanker få frit spil på lærred eller papir. - Oprindelig var Zia-folket stort, og sammen med de nærliggende Zuni-indianere havde de en stor kultur. I 1540 kom spanierne dertil med hærlederen Vaques Cononado. Men i stedet for at slå dem ned, som man havde planlagt - kong Karl den 5. af Spanien mente nemlig at her lå de syv gyldne byer med guld på fortovet og ædelstene på tagene - så indgik man en fredsaftale med de to stammer. Ikke at kongen havde tænkt sig at holde den. Blot to år senere sendte han en langt større hær på 1100 veludrustede soldater op for at slå stammerne ned. Men det lykkedes langtfra. Soldaterne nåede til Rio Grande, men blev slået på flugt. Dernæst havde Zia'er og Zuni'er fred i deres hovedby Yugeingge i 50 år, inden en hær under ledelse af Juan de Onades indtog byen. Han kaldte den San Gabriel de Yungue og floden Rio Grande. Barry Lereng Wilmont fremhæver, at Zia-indianerne havde en helt særlig status. De færdedes frit på hele det nordamerikanske kontinent. I 1989 var han selv ved Peel-floden i Yucon-distriktet i Canada, hvor han var tilsluttet Canadian Rangers patruljen. Og her mødte han lokale, der kendte Zia-indianernes skabelsesberetning. - Men Peel River var også noget andet. Efterhånden har man jo fundet ud af, at det er folkevandringerne, der har skabt de indianske samfund, vi kender. De første indianere kom fra Sibirien via Beringstrædet for 3.500 år siden. Folkevandringen endte først i Canada og siden i Grønland. Men indianerne stoppede ved Peel floden - for lige syd for den kom indianerne fra en anden kultur, der var vandret op sydfra. De to kulturer kunne absolut ikke sammen. Blandt inuit'er kaldtes de sydlige indianere Grech'in - dem, der lever i fare. De kunne ikke gå op i Yucon-distriktet uden at risikere livet. Det fantastiske for Barry Wilmont er, at arbejdet med at spore indianerne - hvor Zia-legenden er central - til sidst førte ham til indianerne på det europæiske kontinent. Nemlig på Orkney-øerne. Her var amerikanske indianere udvandret til, og det lykkedes Wilmont at komme i forbindelse med dem. - Det er halvblodsindianere, der har giftet sig ind i familier, og så er rejst tilbage. Men det var fantastisk på Orkney-øerne at se indianerne, der i den grad lignede dem, jeg havde snakket med i Nordamerika. For mig var det som en ring, der blev sluttet. Barry Wilmont har beskæftiget sig med mange typer myter og legender siden starten af 1960'erne. Herunder Beowulf kvadet, der har sin oprindelse i Northhumbria i England, hvor det blev nedskrevet i 900 tallet og det blev fundet i British Museum af den dansk forsker i 1786.

I 1991 udgav Barry Wilmont bogen "Mellem slangen og regnbuen" hos trykkeriet Hostrup Pedersen i Valby. Bogen er i stort udstyr med grafik og en genfortælling af Zia'ernes skabelsesberetning. Wilmont er repræsenteret på Edingburgh Museum of Modern Art med udgivelsen Pale Ports of Ambe - udvalgte digte af Robert W. Service. Wilmont er også repræsenteret på Pompidou Modern Art Museum, som har købt Erik den Rødes saga og den tilhørende grafik. At hans arbejde nu kan bruges til at fortælle folk om en fortid, de måske ikke kendte - og samtidig give dem en kunstnerisk oplevelse - det er for Barry Wilmont den anden ring, der er ved at være sluttet.

Men det betyder ikke, at hans interesse for historierne er ændret det mindste, hvilket Kunstklub-billedet fra Zia-kredsen,er et tydeligt bevis på.

- Det glæder mig, når jeg ser beviser på, at folk tager historierne med i bagagen. Det plevede jeg også, da jeg besøgte Zia-folket. Det har to helt specielle stokke. Den ene var indgraveret i 1540, da man ville anerkende freden mellem Spanien og indianerne. Den anden var kommet som en personlig gave fra Spaniens nuværende konge  Juan Carlos. Han tog sig under et hektisk officielt besøg i USA tid til at besøge Zia'erne og overrække dem en stok magen til den første. Det synes jeg, var en flot gestus. Det glædede mig.