Af Jakob Gormsen 

Knud Hansens koldnålsradering er tilsyneladende meget enkel i sin komposition. Tre ret massive skraverede lodrette former (stolperne), to vandrette tætte linjer med tre mørke kugler, hvorfra igen to lodrette ujævne former stiger op. Det hele forbundet med tynde streger (ledningerne) forsynet med flere rækker klumper (fuglene). Men kompositionen er også billedets rytme, og den må man prøve at fange. Først i det lodrette, som pludselig spiller ud mod de to vandrette med kuglerne og klokkerne og tre fugle brydende det bastante vandrette og lodrette. Den indbyrdes afstand mellem elementerne spiller en stor rolle for billedets balance, hvor alt hviler i sig selv. Her ikke mindst den indbyrdes afstand mellem fuglene.

En kontrast til dette er så de vandrette linjer i store bløde bevægelser, hvor den nederste og de tre øverste går gennem hele billedet, mens de tre midterste forsvinder ud af billedet til højre fra forskellige punkter i forhold til billedets centrum. Kotrasten hertil er skråstregen nedad til venstre og antydningen af samme til højre.

Billedet er meget stramt i sin kom position og i sin enkelhed uhyre varieret og gennem linjespillets rytme utroligt levende. Det levende understreges af den svævende klat i firkanten mellem de to stolper til højre og de tæt besatte tråde (et par fugle, der endnu ikke har slået sig ned eller har fundet en plads). Den samme klat giver også billedet dybde og understreger perspektivet. Det gør også motivet med fuglene! De nærmeste ses tydeligt, den måde de sidder på, drejer hovedet, er rykket sammen på. Det fortoner sig så med afstanden, så de fjerneste kun er skraveringer.

Billedets motiv er kendt af alle. En stæreflok på træk, der har slået sig ned for natten på højspændingsledningerne. Og her kommer yderligere en kontrast til: det levende overfor det statiske, det faste, det tekniske. Det flygtige overfor det bestandige, og Blichers ord klinger bagved »… thi også jeg er kun her på træk…« som en af de mange ukendte!

Dertil kommer en enkelhed i det tekniske. Koldnålsraderingen! Ved siden af blyanten og kullet måske den mest følelsesfulde udtryksform. Og her en beherskelse af alle nuancerne mellem hvidt og sort. Gråt!

Et dejligt billede for alle, der holder af den sort-hvide kunst.