Lars Swane, 212

DKK 700,00

Litografi trykt i 7 farver
i 630 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 71 x 54 cm
Trykformat: 60 x 50 cm

Kategorier: , SKU: 212

 

Sindets ·landskaber

Der er mange, der falder for Lars Swanes billeder. De er enkle, næsten til det kliniske i deres søgen af motiver. Men mange genkender den stringente og rene nerve. Og føler det, som om det er et sted, de selv har været. På tidspunkter i deres liv, hvor det var dejligt - eller svært - at være til.

Der kan lægges masser af ting ind i billederne, netop fordi de rummer enkelheden og det simple motiv, som så mange af os oplever i det daglige, og måske ikke lægger mærke til.

Hverdagens og sindets landskaber er, hvad Lars Swanes billeder betyder for mange. Og kunstneren værdsatte den brugsværdi, hans billeder har hos mange modtagere.

Lars Swane modtog livet igennem stor anerkendelse. Ikke på grund af det komplekse eller det nyskabende. Stil og motiver lå temmelig fast. En buket tulipaner mod en skyet sommerdag. en potteplante mod en tidlig vintermorgen. En blomst - et vindue og et landskab.

- Jeg passer mit. Jeg synes, der er så meget skidt til. Derfor forsøger jeg at finde motiver med en slags glæde i, og derfor holder jeg mig til de motiver, jeg føler mig fængslet af, sagde Lars Swane i et interview med Kunstklubben i 1999, to år før sin død.

Han delte sine sidste år mellem kunstnerboligen i Bartholinsgade og atelieret i Nansensgade i København. Og befandt sig godt i hovedstaden.

- Der er et strøg af provins over stedet her. Og efter at have boet i mange år langt ude på landet i Nordjylland og i en lille by på Fyn, så er der noget rart og hjemligt over den stemning her.

Blandingen af provins og hovedstad må siges at have været passende for Lars Swane. Han blev født på Frederiksberg ind i en kunstnerfamilie. Forældrene Christine og Sigurd Swane er blandt de store, danske malere, ligesom onklen Johannes Larsen - på hvis museum Lars Swane sidst udstillede i 1993 - var. Men provinsen spillede også en stor rolle. Han boede blandt andet 24 år i Vendsyssel, hvor han og hustruen Åse drev hesteopdræt sideløbende med det kunstneriske virke - han med malerier og grafik, hun med vævearbejder.

Derefter fulgte en årrække i Bogense på Fyn, hvor ægteparret indrettede sig i en gammel købmandsgård med bolig, atelier og galleri.

Campingture ud i sommerlandet var i mange år nærmest livsnødvendige. Han og familien har kørt Europa tyndt, men i sine sidste år holdt han og hustruen sig til danske destinationer. Med Lars Swane bag rattet til han var over firs. 

Når man kan ramme landskabet så præcist, at iagttageren kan fornemme en tone i det - så rammes vi danskere klart af de landskaber, vi har oplevet igennem mange år. Og Lars Swane var en mand, der kendte sit Danmarkskort.

- Ved du hvad - jeg har altid været tilfreds med at være, hvor jeg er blevet sat. Og det betyder meget tror jeg, sagde han selv.

Af Jakob Gormsen

Der er et motiv, som Lars Swane aldrig kan blive træt af at gengive: Det er udsigten fra hans tidligere arbejdsrum i Bogense med udsigt over et landskab med marker og skov og krat og langt udover Kattegat med den vandrette horisont og det altid skiftende lys over den.
Egentligt ganske enkelt og ligetil.

Han stiller en skåL og et par flasker af forskellig form i vindueskarmen, men planter så mellem dem en tyk krukke med tunge blomster i: nemlig en buket gule tulipaner. Mere skal der ikke til for at skabe et billede - og et kunstværk?

Jo, der skal et par øjne til at se og skelne og et par hænder til at forme og til at vælge - og så de tekniske remedier. Det er der kommet et lidt mere påtrængende og aggressivt billede ud af, end Kunstklubbens tidligere litografier af Lars Swane. De rummede en indbygget dyb stilhed og en vidunderlig, fuldendt balance i opstillingen. En smittende dybde og ro!

Men i dette litografi trænger den mørkeblå krukkes udbugnende former og den bastante hanks runding sig stærkt på med al sin tyngde og kraft. Den fjerner sig også en smule fra glasskålen og nærmer sig lidt truende de to flasker. Hertil bidrager også klumpen af gule tulipanhoveder og de spidse ranke blade, der rager op som uindtagelige palisader. Krukke og blomster fylder centrum ud. Her står vi, og det er os, det drejer sig om. Mere ydmyge og tiLbageholdende er de andre genstande. De er også lysere blå i farven og Lettere og gennemsigtige i deres glasformer. På den måde bliver det også et billede om fjernhed og nærhed og om tilværelsens lille balance.

Men rytmen i den måde genstandene er stillet op på, deres indbyrdes karakter i den givne form, spiller så ud mod det bølgende landskab, der ses gennembrydes af uregelmæssige vandrette linjer i en stærk vuggende bevægelse, der bliver til en kontrast til de "døde" genstande, som de døde tulipaner prøver at gøre levende, men deres egen stilk er jo skåret over.

Men så holdes motivet fast i et jerngreb af de vandrette og lodrette linjer. For landskabets vedkommende af den bLå horisontlinje og for genstandens af vinduessprossernes både vandrette og lodrette linjer, som det meget skarpe sollys også giver et hårdt, ubønhørLigt kridhvidt skær. I det hele taget er linjespillet en længere betragtning og analyse værd. Her er en utrolig variation, her er gentagelser med bitte små forskelle både i form og i farve ikke mindst. F.eks. i skyggevirkningerne. Hertil kommer så de forskellige lag af oliekridt omhyggeligt og meget bevidst l,agt på, som får farverne til at gløde og leve: grønt, gult og. blåt og· en smuLe brunt. De er nøjagtigt afstemt efter hinandens styrke og ud fra en sikker kunstnerisk intuition og disciplin.

Det er et billede, man ikke kan lade være med at se på - som sætter tanker i gang, og som kan skabe følelse.